Ikaros

Moderne udgave: For længe siden levede der en mand ved navn Daidalos, som var kendt som en af de mest geniale opfindere og håndværkere. Han kunne bygge alt, hvad han satte sig for, og folk talte om hans evner i hele Grækenland. Men livet for ham og hans søn, Ikaros, var ikke altid let. De boede på øen Kreta, og de var fanget der, fordi kongen, Minos, havde låst dem inde. Minos stolede ikke på Daidalos, fordi han vidste for meget om kongens hemmeligheder, og derfor lod han dem ikke rejse.

Daidalos var ikke typen, der gav op. Han lagde en snedig plan for, hvordan de kunne slippe væk fra øen. Hvis jorden og havet var blokeret, var der kun én mulighed tilbage: himlen. Han samlede fjer, voks og snor og brugte sin opfindsomhed til at lave to sæt store vinger – et til sig selv og et til Ikaros. Da de var færdige, lignede de næsten fugles vinger, og de kunne bære dem op i luften.

Inden de fløj, kaldte Daidalos på sin søn og sagde: "Ikaros, lyt nu godt efter. Det her er farligt, så du skal gøre præcis, som jeg siger. Flyv ikke for lavt, for hvis du kommer for tæt på havet, bliver fjerene våde, og vingerne vil ikke fungere. Og flyv ikke for højt, for solen er varm, og den kan smelte voksen, der holder fjerene sammen. Hold dig i midten, lige bag mig, så går det godt."

Ikaros nikkede, men han var både spændt og nervøs. Forestil dig at kunne flyve som en fugl – hvor fedt ville det ikke være? De spændte vingerne på og kastede sig ud fra en klippe. Til at begynde med gik alt efter planen. De svævede over havet, vinden bar dem, og friheden føltes fantastisk. Ikaros kunne ikke lade være med at grine og råbe af glæde.

Men som de fløj videre, begyndte Ikaros at glemme sin fars advarsler. Han tænkte: Hvorfor skal jeg holde mig nede, når jeg kan flyve højere end nogen anden? Han begyndte at stige opad, tættere på solen, selvom hans far råbte: "Ikaros, stop! Kom ned!"

Ikaros hørte ikke efter. Solen blev varmere og varmere, og snart begyndte voksen, der holdt fjerene sammen, at smelte. En efter en faldt fjerene af hans vinger, og før han vidste af det, kunne han ikke holde sig oppe længere. Han styrtede mod havet og ramte vandet med et plask.

Daidalos så det ske, men han kunne ikke gøre noget for at redde sin søn. Han fløj ned til stedet, hvor Ikaros var faldet, men det var for sent. Ikaros var væk, og kun havet lå stille tilbage.

Knust og fyldt med sorg fortsatte Daidalos sin rejse alene. Han kom væk fra Kreta, men hans hjerte var altid tungt, fordi han havde mistet sin søn.

Original tekst: Minos ofred som lovet til Jupiter hundrede tyre,

så såre han kom fra sit skib og atter var hjemme på Kreta. Kongepaladset udsmykkes flot med bytte fra krigen.

Familieskandalen var groet, Pasiphaes hæslige utugt fremgik af hendes afkoms uhyrlige dobbeltfremtoning. Minos beslutter sig da til at skjule skammen og spærre monsteret inde i dunkle og blindt forviklede gange.

 Daedalus, verdensberømt for sin snilde i arkitekturen, bygger det hus, så der ikke er mærker at se eller huske, med slyngede gange, der løber forvirret imellem hinanden.

Lige så lunefuldt leger Maeander med Phrygiske vande,

lader dem strømme snart ind og snart ud og så frem og tilbage,  møde sig selv og betragte de bølger, der først kommer siden,

så de forvirret går snart imod kilden og snart imod havet.

Daedalus indlagde samme forvildelse i sine gange,
så at han selv kun med nød og besvær kunne finde tilbage. I den grad var det umuligt at orientere sig i dem.

ligesom rigtige vinger.

ARIADNE

 Kombinationen af tyr og af mand spærres inde i fælden. To gange fodredes monstret med blod af Attiske unge, sendt hvert niende år. Men det tredje sæt blev dets bane.

Aegiden fik hjælp af en pige og fandt ved at følge med tråden

den svære vej, som ingen af dem, der kom før, havde fundet. Hurtigt flygted han bort til Naxos med sin prinsesse,

som han dog grusomt lod blive alene tilbage på stranden.

Hun var forladt og fortvivlet, men Liber blev hendes elsker og hendes trøster og gav hende evig ære på himlen:
han tog diademet, hun bar, og slynged det op imod hvælvet.

Det flyver af sted deroppe i luften, og medens det flyver, forvandles dets ædle stene med et til strålende stjerner
— men stadig i form af en Krone — og fæstner sig på firmamentet midt mellem Manden, der knæler, og Ham, der holder en slange.

DAEDALUS OG ICARUS

Daedalus følte nu lede ved Kreta og ved sin lange
 forvisning og længtes efter den stad, han var født i. Men havet

spærrede vejen: "Ja, han kan lukke," sagde han, "både søen og landet, men himlen er åben. Og det er så vejen! Minos kan udøve magt overalt - undtagen i luften."

Så sætter han ind på at ændre naturen og finde sig nye tekniske veje. Han sætter da fjer i rad og i række,

lang efter kort og en lang efter den, der så er den korte, ligesom op i en skråning. Engang blev den landlige fløjtes ulige rør monteret således i stigende længde.

De midterste rader syr han med hør, og raden i bunden
 limer han sammen med voks og lader dem krumme sig sagte

Og hos sig har han sin lille

Icarus. Leende jagter han fjer, der flagrer i trækken eller tar lysegult voks og prøver at modellere.

Lidet aner han, det er sin død, han holder i hånden.

Han leger så sødt og så barnligt og går sin fader i vejen.

Da Daedalus endelig havde lagt sidste hånd på sit arbejd, lod han et vingepar løfte sin krop, og med slagene af det hang han deroppe og svæved i luften. Så giver han drengen denne formaning:

"Husk, at du altid skal flyve i midten,  Icarus, så at du ikke går enten for lavt og får vingen

vædet af bølgen, eller for højt, så den svides af solen!
Flyv midt imellem de to! - Og lad vær' med at se på Bootes, Storebjørns stjerner eller på sværdet, Orion har draget.
Hold dig til mig under rejsen!" Han gav ham et sæt af de nye

vinger på skulderen og instruktion i kunsten at flyve.

Tårerne triller dog ned ad hans furede kinder, imedens,
hans faderhånd skælver. Så kysser han drengen på kinden (og det kys skulle jo blive det sidste!) og svinger sig op på sin vinge,
flyver i spidsen, bekymret og bange, ligesom fuglen,

der lader sin pjuskede unge ta springet fra kanten af reden.
Han beder ham følge sig, lærer ham - men til hans ulykke! - kunsten, slår med sin vinge og ser sig imedens tilbage på sønnens.

Mangen en fisker, der sidder og meder med stangen, der dirrer,

mangen en hyrde med hånden om staven og mangen en bonde med hånden på ploven ser dem forbavset og tænker, at siden

de flyver, er det nok guder.

Til venstre havde de Junos hellige Samos. - for længst var Delos og Paros passeret.

Til højre lå nu Lebinthos og honningeøen Calymne,

da drengen, forledt af spænding og fart, forlader sin fader og i sin lyst til at komme til himmels stiger og stiger.

Da han kom nær til den brændende sol, begyndte dens stråler
at smelte det duftende voks, der var det, der holdt vingerne sammen.

Snart var det væk, og han slog med armene blottet og kunne

uden sit vingefang ikke få hold på en bærende brise.
 Hans stemme, der råber på far, bliver kvalt i den blånende bølge,

som fik sit navn, det Ikariske hav, til minde om drengen.

"Icarus!" kalder hans fader, den stakkel, der ikke er far mer, "Icarus! Hvor er du henne? Og hvor skal jeg lede?" og medens han råber `Icarus!', ser han fjerene flyde på vandet,

 forbander sin tekniske kunnen og steder den døde til hvile. Øen med graven har navn efter den, der begravedes på den.

Fakta fra teksten:

• Daidalos' opfindsomhed: Daidalos var en genial opfinder og skabte bl.a. labyrinten på Kreta til Minotauren.

• Straffen: Daidalos og hans søn, Ikaros, blev fængslet af kong Minos, fordi Daidalos hjalp Theseus med at slippe ud af labyrinten.

• Flugten: Daidalos skabte to sæt vinger af voks og fjer for at flygte fra Kreta.

• Advarslen: Daidalos advarede Ikaros: "Flyv ikke for lavt, for havet vil tynge vingerne, og flyv ikke for højt, for solen vil smelte voksen."

• Euforien: Ikaros blev overmodig og fløj højere og højere mod solen, til trods for sin fars advarsel.

• Solens varme: Solens varme smeltede voksen på Ikaros' vinger, og fjerene faldt af én efter én.

• Styrtet: Ikaros styrtede ned i havet og druknede.

• Det Ikariske Hav: Havet, hvor Ikaros faldt, blev opkaldt efter ham – Det Ikariske Hav.

• Øen Ikaria: Øen nær hans fald blev senere kendt som Ikaria.

• Daidalos' sorg: Daidalos overlevede og fløj til Sicilien, hvor han sørgede over tabet af sin søn.

• Budskabet: Myten advarer mod overmod (hybris) og opfordrer til balance i livet – hverken for lavt eller for højt.

• Symbolikken: Ikaros repræsenterer menneskets drøm om frihed, men også farerne ved at ignorere grænser og råd.

• Flyvekunstens mytiske oprindelse: Myten om Daidalos og Ikaros er en af de ældste fortællinger om menneskets ønske om at flyve.

• Daidalos' navn: Navnet "Daidalos" betyder "kunstfærdig" eller "opfindsom" på græsk.

• Moralen: Historien har været fortolket som en advarsel mod at lade sig rive med af ambitioner uden omtanke.

Brugte begreber:

1. Nomos –
   Daidalos bryder nomos (loven) på Kreta ved at hjælpe Theseus, hvilket fører til hans og Ikaros' fængsling. Flugten repræsenterer også et opgør med samfundets regler og orden.

2. Physis –
   Ikaros' tragiske fald afspejler physis (naturens love). Solens varme og havets fugt er uundgåelige kræfter, som Ikaros ikke respekterer, da han flyver for højt.

3. Hubris –
   Ikaros udviser hubris (overmod) ved at ignorere sin fars advarsler og flyve for tæt på solen. Hans handlinger udfordrer grænserne for menneskets evner.

4. Dike –
   Myten kan tolkes som en advarsel om dike (retfærdighedens orden). Ikaros' fald er en konsekvens af hans overmod og hans manglende respekt for sin fars visdom.

5. Ate –
   Ikaros rammes af ate (forblændelse), da han lader sig rive med af sin begejstring over at flyve. Denne forblændelse fører til hans fald.

6. Sophrosyne –
   Daidalos repræsenterer sophrosyne (mådehold), da han holder sig til den sikre højde under flugten. Ikaros' mangel på mådehold bliver hans undergang.

7. Moira –
   Moira (skæbne) spiller en rolle i myten. Ikaros' skæbne er forudbestemt af hans valg, og hans ulydighed mod sin far fører til et uundgåeligt fald.

8. Arete –
   Daidalos viser arete (dygtighed) gennem sin opfindsomhed og evne til at bygge vingerne. Men Ikaros' handlinger modsætter sig idealet om dydig adfærd.

9. Hybris-nemesis-forløb –
   Myten følger dette klassiske forløb: Ikaros udviser hybris ved at flyve for højt, og nemesis (straf) rammer ham i form af solens varme, der smelter voksen.

10. Thanatos –
    Thanatos (døden) indtræffer, da Ikaros falder i havet og drukner. Hans død bliver et symbol på konsekvenserne af overmod.

11. Xenia –
    Selvom xenia (gæstfrihed) ikke er direkte nævnt i myten, kan Daidalos' senere modtagelse i Sicilien tolkes som et eksempel på gæstfrihed over for en fremmed.

Guide til Analyse:

1. Introduktion

Præsentér myten:

• Beskriv kort, hvad myten handler om: Daidalos' og Ikaros' flugt fra Kreta, Ikaros' fald, og konsekvenserne.
• Overvej konteksten: Hvordan passer myten ind i græsk kultur og tankegang?

2. Analyse af handlingen

Handlingsforløb:

• Opdel myten i centrale faser:
  1. Baggrund – Daidalos' opfindelser og straf.
  2. Flugtplanen – Konstruktionen af vingerne.
  3. Advarslen – Daidalos' råd til Ikaros.
  4. Faldet – Ikaros' ulydighed og tragiske skæbne.
  5. Efterspillet – Daidalos' overlevelse og sorg.

Konflikter:

• Fokusér på konflikten mellem mennesket og naturen (physis).
• Overvej forholdet mellem far og søn, især Daidalos' visdom kontra Ikaros' overmod.

3. Analyse af begreber og temaer

Hybris og Nemesis:

• Ikaros udviser hybris (overmod) ved at flyve for højt, hvilket fører til hans nemesis (straf).

Sophrosyne vs. Ate:

• Daidalos repræsenterer sophrosyne (mådehold), mens Ikaros lader sig forblænde af ate (forvildelse).

Dike og Moira:

• Myten viser, hvordan dike (retfærdighedens orden) opretholdes, når Ikaros' overtrædelse af naturens grænser fører til hans moira (skæbne).

4. Karakteranalyse

Daidalos:

• Symboliserer visdom, opfindsomhed og mådehold (sophrosyne).
• Hans sorg viser menneskets begrænsninger over for skæbnen.

Ikaros:

• Repræsenterer ungdommens impulsivitet og ambitioner, men også konsekvenserne af overmod (hybris).

5. Symbolik og fortolkning

• Vingerne: Frihed og menneskets evne til at drømme stort – men også nødvendigheden af balance.
• Solen: Naturens kræfter og grænser for menneskelig stræben.
• Havet: Livets uundgåelige farer og slutpunktet for Ikaros' rejse.

6. Perspektivering

• Hvordan kan myten sammenlignes med andre historier om overmod og straf (fx Prometheus eller Phaëthon)?
• Hvad siger myten om grækernes syn på menneskets plads i verden?
• Kan myten bruges som en metafor for moderne temaer som ambitioner, teknologi eller grænseoverskridelse?

7. Konklusion

• Opsummer mytens budskab: Respekt for naturens love og vigtigheden af balance i livet.
• Reflekter over, hvordan myten stadig er relevant i dag.